Fokus

Sankning i efteråret

Det er blevet høst, og masser af skønne frugter,, nødder, bær og svampe har du lov til at hente – lige ude i naturen.

Gå en tur i naturens spisekammer

I gamle dage var efteråret den tid, hvor man havde travlt med at gøre forråd klar til vinteren, så frugt, bær og nødder skulle syltes, henkoges og tørres. I dag kan vi bare gå et smut i supermarkedet. Men det er både hyggeligere og mere tilfredsstillende selv at gå udenfor og plukke frugt, bær og nødder i naturen. Og du må gerne plukke løs, så længe du  tænker over, at planterne skal kunne komme igen, at andre også skal have mulighed for at høste efter dig. En huskeregel er, at du må høste det der svarer til hvad du kan have i en hat. Du skal også være opmærksom på ikke at gå på rov på private og dyrkede arealer.

På Amager Fælled, som er et vildtvoksende offentligt areal, kan du eksempelvis finde brombær, hyld, mirabel, æble og hyben, som du kan bruge i kage, syltetøj og saft. Havtorn findes der også, men du skal have tålmodighed for at få vristet bærrene løs – eller slå dem af grenene efter en tur i fryseren. Du kan også finde slåen, som efter en tur i fryseren er fin at lave snaps på. En tur til stranden giver mulighed for at høste f.eks Blæretang, som kan tørres og bruges i brøddej eller til at drysse over et stykke kød.

Svampe – et kapitel for sig selv

Efteråret er også tiden for svampehøst. Har der været fugtigt vejr nogle dage, er det tid at finde røjserne eller de gode vandresko frem sammen med kurv, kniv, børste og svampebog. Der findes omkring 600 større svampe i Danmark og 30 af dem er giftige. Men holder du dig til markchampignon med de brune lameller, almindelig kantarel, tragt-kantarel, stor trompetsvamp og Karl Johan, så undgår du de giftige. Svampene tilhører svamperiget, og er faktisk nærmere beslægtet med dyr end med planter. De er fulde af vitaminer og indeholder mere protein end kød. De indeholder også den eftertragtede og fyldige umami-smag, som blandt andet findes i kød, soltørrede tomater, soyasauce, fish sauce og tang.

På Naturstyrelsens hjemmeside kan du finde inspiration og gode råd til svampehøsten: http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturen-netop-nu/efteraar/svampejagt/

Guides og gode råd

Der findes rigtig mange gode bøger, som du kan medbringe på sanketuren, men også flere online værktøjer er til rådighed.

VILD MAD har udviklet en app som både beskriver hvad der kakteriserer de forskellige sankelandskaber, hvornår du kan høste hvad samt opskrifter på retter med vilde råvarer. https://vildmad.dk/dk

Siden “Spis Amager Fælled” beskriver de vilde planter du kan høste på fælleden. På siden findes et kort materiale, som kan printes og tages med ud i naturen. http://www.spisamagerfaelled.dk/

ByHøst har også udviklet en app, her kan du på et kort se hvor andre borgere sanker i hele Danmark. På deres hjemmeside giver de gode råd og tricks til sanketuren. http://www.byhoest.dk/

Foto: Bodil Nissen

 

1.31 km
1.31 km

DESTINATION ON MAP

lørdag d. 16. december

0°C

Let regn

søndag

2°C

mandag

3°C

tirsdag

2°C

Nyhedsbrev

Få grønne nyheder i din indbakke. Vi hinter om events, guides og giver tips til de bedste grønne steder, du kan besøge i København.