Guides

Vinter i Byen

Selv når kulden lægger sig om Danmark, er der liv i byens natur. Vinteren byder på helt specielle oplevelser.  

Selv når kulden lægger sig om Danmark, er der liv i byens natur. Det er en anden oplevelse end forårets og sommerens farvestrålende mylder, men vinteren byder på andre glæder i parkerne og langs vandet.
Opholder man sig meget udendørs, vil man opleve, at vinteren holder op med at være én lang, grå periode. Årstiden har sin egen rytme, og allerede sidst i januar kan man mærke, at lyset begynder at vende tilbage. På milde dage begynder de første fugle også at tage hul på forårets koncertsæson, og i lune kroge dukker de første spirer, erantis og vintergækker op.
Guiden er ment som en appetitvækker og en indbydelse til at tage på opdagelse i vinternaturen i byen. Mange af stederne er ikke så kendte eller besøgte, og her kan man glæde sig over muligheden for et fredeligt pusterum i en ellers travl by.

 

På glatis i storbyen 

Lindevangsparken 

Man kan lege med vand, man kan lege på legepladsen, man kan nyde alt det grønne – og nu om vinteren kan man også stå på skøjter. 

Lindevangsparken har i mere end 80 år været et af de steder, hvor man har kunnet søge hen, når man har brug for at komme væk fra gader og huse og nyde en fornemmelse af natur. Parken besøges ikke mindst af børnefamilier og dagplejemødre, her er bemandet legeplads og god plads til boldspil. 

Om vinteren er skøjtebanen populær. Afhængig af vejret er den åben fra begyndelsen af december til udgangen af februar. 

De seneste par år har Lindevangsparken også haft en anden funktion: Den er et af de steder, som skal beskytte Frederiksberg mod virkningerne af et skybrud. Lindevangsparken har blandt andet fået en regnvandsgrøft og et stort græsbassin, der uden regn kan bruges til leg og læring. Hvis der kommer meget regn bliver det hele til vandlegeplads eller bare en stor sø at nyde synet af. I parkens grøfter og render bliver skybrudsvandet tilbageholdt, så børnene kan følge vandets vej gennem parken. Omlægningen af parken har også givet plads til vildere natur og blandt andet balancesten, hvor børn og voksne kan bruge kroppen. 

Skulle Frederiksberg Kommune i stedet have lavet en løsning, hvor regnvandet skulle afledes i kloaksystemet, havde det været langt dyrere, næsten 20 millioner kroner dyrere, anslår kommunen. Nu har de fået en mere oplevelsesrig park med skybrudsløsninger for færre penge. 

Foto: Stine Trier Norden 

 

Københavns travleste kælkebakke 

Søndermarken 

En snefyldt vinterdag genlyder Søndermarken af skrækblandede frydefulde hvin, når ungerne indtager parkens kælkebakker. Gode kælkebakker er der ikke mange af I København, men her kan man få fart på. 

Også større legebørn og seriøse motionister har gode muligheder. Søndermarken er med sine bakker og slugter et af de mest udfordrende løbesteder i København, og løberne har med en såkaldt lyshare fået endnu bedre muligheder for at udfordre sig selv. Man vælger tempo, og så er det ellers om at holde trit med ’harens’ lyssignaler på elektroniske stolper langs ruten. 

Vil man hellere udfordre sin fysik på anden vis, er der forskellige motionsmuligheder indlagt undervejs, bl.a. balancegang på træstubbe og spring på trampoliner. 

Løberuten er bare et af beviserne på, at der er kommet nyt liv til folkeparken. Projektet Liv og Lys gav en ansigtsløftning til et af de mest populære grønne områder i København og har genskabt nogle af de historiske bygninger og monumenter I parken, som ellers var forsvundet eller forsømt. 

Det norske område der med sit lille vandfald og spinkle bro over et vandløb med lidt god vilje godt kan minde om en nordisk vildmark, er bl.a. blevet renoveret, og nu har naturvejlederne i Frederiksberg Kommune fået base her. 

En vinterdag kan naturen virke næsten helt død, men er det mildt, kan man se parkens egern snige sig frem for at finde deres forråd. De går ikke i rigtig vinterdvale, men på kolde dage sover de igennem. 

Foto: Martin Sørensen 

 

Frisk luft ved fæstningen 

Kastellet 

Det var en mørk vinternat, da Johan Friedrich Struensee blev arresteret og sat i arrest i Kastellet, anklaget og siden dømt til døden for majestætsfornærmelse for sin affære med Kong Christian 7.’s dronning, Caroline Mathilde. 

Anderledes idyllisk virker vinteren på det gamle militæranlæg i dag, og det er sammen med Churchillparken med Gefionspringvandet og den engelske kirke, St. Alban’s, et populært sted at lufte sig selv og nyde udsigten til vandet. 

Kastellet har i århundreder skullet forsvare København mod fjender, der kom ad søvejen. Når man kommer inde fra byen og krydser voldgraven, går man ind gennem den gamle, statelige kongeport og er pludselig bragt tilbage til 1660’erne. 

Her er man omgivet af de lange, røde mandskabsbygninger, den gule kommandantbygning og kirken med det tilbyggede fængsel, hvor Struensee sad lænket til væggen inden sin henrettelse. 

I dag kan man på Kastellets område finde plads til fred, ro og afslapning, og ud for Den svenske Kirke nordøst for Kastellet er der legepladser for børnene. 

I Kastellets voldgrav er der en rig bestand af vandfugle, og på voldene og i det omgivende parkområde kan man side under den spredte træbevoksning, som oprindeligt havde til formål at nedsætte fjendens mulighed for at se ind på det militære område og i tilfælde af krig kunne levere tømmer til palisader og udbedring af materielle skader. 

Kastellet, der er Nordeuropas fineste og bedst bevarede fæstningsværk, rummer stadig militære institutioner og kunne i 2014 fejre sit 350-års jubilæum. 

Foto: Søren Rud 

 

Landliv og leg for store og små 

ByOasen 

Bålhygge i vinterkulden, en fornemmelse af forår i orangeriet, brægende geder, kaglende høns, guitarspil – ByOasen er en grøn oase fuld af liv. Et åbent aktivitetssted for borgere i alle aldre placeret på en af byens ukendte grønne perler i De Gamles By på Nørrebro. 

Det begyndte som et lokalt miljøinitiativ. i dag er det et bemandet, kommunalt støttet område, hvor skoler og daginstitutioner har små kolonihaver. Beboergrupper fra lokalområdet dyrker grøntsager i højbede. Og så er her masser af dyr, som både børn og voksne kan komme og opleve. 

I en særlig fold midt på den store græsplæne lever et hold dværggeder. Kaninerne løber rundt på kaninhøjen, og hønsene har deres hønsegård. Andre steder kan man møde mus og marsvin. 

Og så er det hele placeret på og omkring en stor plæne med gamle træer, hvor man på varme dage kan slå sig ned i græsset med sin bog eller iPad eller bænke sig omkring borde i det grønne med sin medbragte mad. 

ByOasen ligger som en del af De Gamles By, så her er masser af mulighed for kontakt og samspil mellem generationerne. Inde på en stor plads midt i De Gamles By ligger et stort orangeri, hvor der serveres kaffe, og hvor kanariefugle og parakitter højlydt underholder fra deres volierer. 

Ude på den store græsplæne er der et udekøkken og ByOasen, som er åben for alle, afholder mange arrangementer i løbet af året. Om vinteren er åbningstiderne fra 9.30-16.00 i hverdagene og 10.00-13.00 i weekenden. 

Foto: Søren Rud 

 

Flere træer til København 

De Gamles By 

Der er noget særligt ved at studere træer om vinteren.  

Grensilhouetterne er en god lejlighed til at lære træerne at kende, for de er meget forskellige og lette at genkende. Fremover bliver der flere træer i København, hvor kommunen har en plan om at plante i alt 100.000 nye træer inden 2025. 

De første nye træer er plantet i den nye byskov på Amager, som med tiden skal blive både spisekammer, udflugtsmål og levested for en masse andre arter. Projektet med partnerskabstræer gør det muligt for f.eks. boligafdelinger at få træer på kommunens regning, til gengæld skal de selv plante og passe dem og finde et sted til dem, hvor de kan komme mange til gode. 

I løbet af 2018 udpeger kommunen også efter indstillinger fra borgerne en række ikoniske træer – træer som har en særlig betydning, f.eks. på grund af deres placering eller historie. 

Der er mange gode grunde til at plante træer i byen. Flere undersøgelser viser, at det gør os gladere at være tæt på natur, og træerne er levesteder for fugle, svampe, insekter og små pattedyr. De er med til at give skygge og holde temperaturen nede om sommeren, de kan dæmpe støj, og de kan bremse regnvandet under et skybrud. De frigiver ilt, og optager samtidig CO2 og forurening fra luften. 

Men kommunen burde også blive bedre til at passe på og bevare de træer, som allerede er i København, mener organisationen Red Byens Træer. Her om vinteren er det særlig vejsaltet, som organisationen prøver at få kommunen til at holde igen med. Saltet skader træerne, og der er andre måder at bekæmpe glatte veje på. 

Foto: Søren Rud 

 

En svensk skov i Danmark 

Pinseskoven 

Danmarks største birkeskov er et lille stykke Sverige langt inde på dansk grund. Pinseskoven hedder den og ligger midt på Vestamager. Birkefrøene er kommet flyvende hertil fra Sverige og har slået sig ned, efter at jorden blev inddæmmet under Anden Verdenskrig. 

Navnet Pinseskoven har den fået, fordi den tidligere opsynsmand Mardal Jensen havde en tradition med at tage sin familie herud og spise pinsefrokost. Han kaldte derfor skoven for Pinseskoven, og det navn har holdt ved. Skoven er da også meget smuk i den tidlige sommer med de hvide stammer og det spæde grønne løv. I efteråret forvandler bladkronerne sig til gyldne fontæner, mens det skarpe vinterlys får stammerne til at stå særligt markant frem, og har det været rimfrost, bliver birkekronernes fine grene klædt på i hvid pels, indtil solen smelter den igen. Birkeskoven er et besøg værd på alle årstider, og man kan være heldig at se flokke af dådyr mellem stammerne. 

Pinseskoven har stort set fået lov at passe sig selv, så stammerne står tættere, end vi er vant til i dansk plantageskov. Det er en vild skov ganske tæt på hovedstaden. 

Gå herud en morgen midt i maj – så kukker gøgen, nattergalen synger, og solen står op mellem de slanke stammer. 

Og er vinden i det rette hjørne, kan man stå midt i nature og høre rådhusklokkerne slå. Længere væk fra Københavns hjerte er man alligevel ikke. 

Foto: Martin Rivero 

 

Vintergys til moderne vikinger 

Sluseholmen  

Det bliver mere og mere populært at benytte den kolde vintertid til at hoppe i vandet, og vinterbaderne selv sværger på, at de bliver både sundere og gladere af det iskolde vand. 

København har fået flere muligheder – både i havnen og i Øresund – men de fleste etablerede vinterbaderforeninger har lukket for tilmeldinger, og mange af dem har årelange ventelister. 

Men helt umuligt er det ikke at komme til at vinterbade. En af mulighederne er vinterbadeklubben KBH – Vinterbad, som mødes hver anden søndag for at hoppe i vandet fra oktober til maj. Det er tredje sæson, og det fungerer som et fællesskab af mennesker, som vinterbader sammen, men uden de faciliteter, som de etablerede foreninger har. Til gengæld er den kolde fornøjelse den samme. 

En anden mulighed er Vinterbad Bryggen, som hopper i havnen fra havnebadet ved Bryggen og har mobil sauna og en drøm om en mere permanent løsning. Vil man gerne prøve det af først, er der gratis gæstebadning hver den første søndag i måneden. På Vinterbad Bryggen er det et krav, at man bader i badetøj. 

De andre klubber har lukket for i år, men man kan kontakte dem og høre, hvordan chancerne er, hvis man skriver sig på en venteliste, ligesom der på klubbernes hjemmeside er information om, hvornår opskrivningen til en ny sæson begynder. 

Man kan også danne sin egen vinterbadeklub og f.eks. gå i vandet fælles fra en af strandene. Til gengæld bør man ikke vinterbade alene af hensyn til sikkerheden. 

Foto: Sonja Eriksen 

 

En hemmelighed med kultstatus 

Sydhavnstippen 

Få københavnere og næsten ingen turister kender Sydhavnstippen, eller Tippen, som den også kaldes. Kenderne af området er til gengæld vilde med det selvgroede og nu fredede grønne område i den sydlige ende af København med den fineste havudsigt til fuglebeskyttelsesområdet Kalveboderne. 

Det er et fristed som ingen andre i byen, og naturen byder bl.a. på en stor rigdom af plante- og dyrearter. Et af trækplastrene i vintertiden er den smukke isfugl. Den kan hyppigt findes ved kanalen, der populært kaldes Lorterenden, fordi kloakkerne i gamle dage løb ud her. I dag er vandet dog rent. 

Mellem 1945 og 1973 var her en losseplads for byggeaffald og overskudsjord, og efterhånden groede den til af sig selv. Det er ikke mindst aktive lokale entusiasters skyld, at Tippen i dag er fredet i stedet for at være endt som boligområde. Det er også aktive beboere, der står for at pleje og udvikle området, så naturen i endnu højere grad kan udvikle sig mangfoldigt. 

Et frivilligt fårelaug sørger for, at der er får på græs i området, så de kan holde plantevæksten nede, og fårene har fået selskab af lamaer, som kan skræmme hunde væk, hvis de generer den uldne flok. 

Forskellige kunstnere har brugt Sydhavnstippen til arrangementer, og her er også hyppigt guidede naturture, hvor man kan se på fugle, insekter, samle urter og lære mere om Tippens særegne bynatur. Sydhavnstippens Naturskole, der ligger ved indgangen til området fra Fragtvej, tilbyder en række naturaktiviteter. 

Foto: Stine Trier Norden 

 

Sommer hele året 

Botanisk Have 

Selv på de koldeste vinterdage kan det indre København prale med steder med evig sommer. Det store victorianske drivhuskompleks i Botanisk Have er grønt med gulv til loftfrodighed og dampende varme året rundt. 

Det store palmehus i glas og støbejern er fredet, og det er her, at nogle af de mest varme- og pladskrævende planter slår sig løs og fascinerer med deres størrelse og frodighed. Bananplanterne, som egentlig er urter i overstørrelse, skyder mange meter i vejret, og når man i drivhuset er omgivet af grønt og fugt til alle sider, kan det føles helt regnskovsagtigt. 

De fleste af Europas botaniske haver har driv- og palmehuse. Da de opdagelsesrejsende i 1800-tallet for alvor begyndte at bringe eksotiske planter hjem fra de dele af verdenen, de besøgte, opstod behovet for at kunne give sjældenhederne en chance for at overleve, og det satte gang i palmehusene. 

De tilstødende drivhuse er køligere, men er stadig en rejse til andre klimaer end det danske, og her er blandt andet en af verdens største orkidésamlinger, kødædende planter, kaktus og en spændende samling af planter fra Galapagosøerne. 

Når man har fået varmen og været på opdagelse i alle de eksotiske vækster, er selve haven smuk på alle årstider, og selv om vinteren er der farveklatter og grønt, som lyser op i alt det bare og dæmpede En mild dag i den sene vinter, hvor solen begynder at få lidt styrke igen, kan man godt finde en lun plet i lyset og mærke det første strejf af forår. Palmehuset er åbent 1. oktober – 31. marts: 10-15 (tirsdag-søndag). 

Foto: Søren Rud 

 

Besat af naturen 

Christiania  

Christiania er bedst kendt som fristad for mennesker, men også naturen har erobret store dele af området. Særligt fuglelivet er rigt. Fiskehejren er en af Christianias faste beboere, og en af dem man kan se året rundt. Engang var fiskehejren et sjældent syn i byerne, og fuglen var sky. Men så blev den fredet, og siden har den bevæget sig ind i danske storbyer, og nu kan den ses i store dele af København, ofte med blikket stift rettet mod vandoverfladen, så den kan spidde en fisk, der intetanende kommer forbi. 

Christiania er med sin varierede natur med vand, høje træer og tæt krat et vigtigt fugleområde. Her er set flere end 100 arter – fra den lillebitte fuglekonge til den massivt store havørn – og mange af dem yngler i området. Om vinteren har man lejlighed til at komme helt tæt på de mange vintergæster. Det er især svømmefuglene, som her finder en vinterbolig, før turen går tilbage til sommerens ynglesteder. 

Der er mange småfugle. I den kolde årstid er særligt den lille, brune gærdesmutte med den stive optimisthale synlig. Den kan godt lide krat og grenbunker, som den kan gemme sig i, og det er der meget af i området. Gærdesmuttens stemme er lige så stor, som den selv er lille, og fordi den bruger sin sang til at forsvare sit territorium med, kan den høres om vinteren. 

Når det bliver forår, kommer der for alvor gang i fuglekoret, og Christiania er et af de steder, hvor man kan øve sig i at lære fuglestemmerne at kende, fordi her ikke er distraherende bylarm. 

Foto: Stine Trier Norden 

 

Udsigt til vintergæster 

Kystdiget, Vestamager 

Det er en fuglesafari i eliteudgaven, som kyststien på diget rundt om Vestamager byder på. Området ligger på en af de vigtigste internationale trækruter for et væld af fuglearter, og i vintertiden er der mulighed for at se blandt andet den lynhurtige vandrefalk. 

En stor del af Vestamager ligger i virkeligheden under vandets overflade, og diget blev bygget som led i et beskæftigelsesprojekt under Anden Verdenskrig, så danske arbejdsløse mænd kunne undgå tvangsarbejde i Tyskland. For nylig er diget blevet forhøjet med to meter for at sikre København mod oversvømmelser som følge af klimaforandringer, og nu kan man gå, løbe på rulleskøjter eller cykle hele vejen rundt om Vestamager – fra Kongelunden til Islands Brygge. 

Oppe fra diget er udsigten forrygende. På den ene side har man Øresund, Avedøreværket og Københavns skyline, på den anden side Klydesøen, der er et af Danmarks vigtigste vådområder for en række fugle. Det er et lukket reservat, men en række fugletårne oppe fra diget sikrer, at man har god udsigt til sjældenhederne alligevel. Grågåsen med det orange næb og de lyserøde ben ses tit, og flere og flere gæs bliver i Danmark om vinteren. For 100 år siden var der kun 20 par grågæs tilbage i Danmark – jagt havde næsten udryddet den store fugl. Nu er der formentlig over 10.000 fastboende ynglepar og mange flere gæster. 

Der er også havørne i området. De er svære at tage fejl af – det er som at se en dør flyve. Mere elegant er vintergæsten vandrefalken, som har udviklet en særlig jagtteknik, hvor den styrtdykker med over 300 km/t og torpederer sit bytte. Den er verdens hurtigste dyr. 

Foto: Martin Rivero 

 

En charmerende og stemningsfuld rodebutik 

Garnisons Kirkegård 

Stilhed, ro, kroge at blive væk i, historie at fordybe sig i – hvis man tror, at alt, hvad der har med hæren at gøre, er noget med lige rækker, stramme former og opmarcherede geledder, så kan man godt tro om igen. I hvert fald når det drejer sig om Garnisons Kirkegård. 

Forfatteren Peter Olesen har kaldt den ’en charmerende og stemningsfuld rodebutik’, og han kunne ikke have mere ret. I modsætning til flådens kirkegård, som ligger længere nede og på den anden side af Dag Hammerskjölds Alle, så er gravpladsen for hærens folk et farverigt sammensurium af labyrintiske stier, mørke kroge, himmelstræbende tujaer, buksbom i flotte former og små skjulte pladser med træer og monumenter. 

Det er et velegnet sted at gå på opdagelse for store såvel som for små, og en kølig vinterdag har man det næsten for sig selv. Klemt inde som noget, der kunne betragtes som en bufferzone mellem den amerikanske, russiske og britiske ambassade, strækker kirkegården sig i næsten hele Dag Hammerskjölds Alles længde, hvor der oprindeligt var en fugtig strandeng, som i 1664 blev udlagt som ’soldaterkirkegård’. 

I starten af 1700-tallet blev den udvidet med en pestkirkegård og fik efterhånden også anvendelse som almindelig kirkegård. Derfor er et besøg som at vandre gennem flere kapitler af danmarkshistorien, hvor man både kan møde gravpladser for ukendte faldne soldater, højtstående militærchefer og kendte kulturpersonligheder fra såvel den nære som fjernere fortid. 

Foto: Søren Rud 

 

Stedsegrøn inspiration 

Landbohøjskolens Have 

Vinternaturen kan virke farveløs og trist. Men kig ind i Landbohøjskolens Have på Frederiksberg – her lyser stedsegrønne planter og brogede buske op på en bleg og kølig dag. 

Haven er som flere andre københavnske haver og parker anlagt i romantisk stil, og her er over 6.000 forskellige planter. I modsætning til Botanisk Have, som mest satser på vilde planter, er denne have især skabt til at fremvise have- og parkplanter. 

Mange er i vinterdvale, men andre kommer bedst til deres ret, mens kollegerne sover. Den lille busk myrtekrukke har f.eks. hvide eller lilla frugter hele vinteren. Andre buske har røde bær, eller de kan fremvise brogede blade på et tidspunkt, hvor andre buske stritter med nøgne grene. Der er masser af inspiration at hente, hvis man savner kulør i sin egen have om vinteren, ikke mindst fordi Landbohøjskolens Have er et videnskabelig anlæg og bruges til undervisning, så der er navneskilte ved planterne. 

Haven blev anlagt i 1858, og det betyder, at mange af træerne i dag har vokset sig rigtig store. Det tykkeste træ er en blodbøg, som har en livvidde på hele fem meter. Centralt i haven er der en sø med en ø i midten, som man kommer ud til ad en lille gangbro. Især er den berømt for sin rosenhave med hundrede forskellige rosenarter. Den blev genskabt efter de originale tegninger i 1994. 

Bagerst i haven ligger Væksthuset, som er et gammelt drivhus, der er indrettet som café. Det er en have for boglæsere og haveelskere, og alle besøgende synes at respektere stedets fred og idyl ved at tale stille og sagte. 

Foto: Søren Rud 

 

Vinterliv i vandet 

Naturcenter Amager Strand 

Når vandet skifter temperatur, kommer der nye gæster til Øresund, og havnaturen skifter tempo. Det kan man lære mere om på Naturcenter Amager Strand, som året rundt tager imod og står for aktiviteter. 

Naturcentret, som ligger i den nordlige ende af Amager Strandpark, besøges og bruges flittigt af Københavns skoler og institutioner, men i weekenderne og i skoleferier er der fra kl. 10 til 14 åbent for alle med en række aktiviteter, som man kan deltage i. 

Hver måned har sit tema, men naturcentret er altid et godt udgangspunkt for oplevelser med strandens natur, som er spændende hele året og måske navnlig i vinterhalvåret, hvor blæst og bølger sørger for, at der skyller interessante ting ind på land. 

Ude i vandet er vinteren også anderledes end sommeren. De øverste lag vand køles ned, og det indbyder de fisk, som godt kan lide koldt vand. Men vinteren er sjovt nok også en tid, hvor man kan fange subtropiske arter som den stribede mulle i Øresund. Det skyldes, at vandet nederst stadig er lunt, og det har trukket fisk sydfra med op. 

Den stribede mulle stammer oprindeligt fra Middelhavsområdet, men i takt med, at klimaforandringerne har varmet havet omkring Danmark op, er den blevet mere almindelig her i landet. Det er dog stadig torske- og sildefiskeriet, som lokker fiskerne ud på sundet. Særligt i vintermånederne er der chance for at hive store torsk med hjem. Øresundsrekorden for torsk er 30,5 kg – det kræver kræfter at hive sådan en krabat i land. 

Foto: Frederik Lorentzen 

 

Vesterbros grønne hjerte 

Saxoparken 

På det tæt bebyggede Vesterbro er der langt mellem de grønne områder. Men klemt inde mellem huse og gårde har naturen alligevel fået plads – som i Saxoparken, der samtidig er centrum for bydelens natur- og miljøværksted, Træstubben. 

Den lange, smalle park er anlagt i forbindelse med de mange byfornyelser på Vesterbro, hvor baggårde blev ryddet og åbnet, og hvor nogle ledige arealer blev til grønne muligheder for den lokale befolkning. 

Saxoparken er resultatet af sådan en renovering, og naturværkstedet Træstubben er et ægte genbrugsprojekt: Bygningen var tidligere offentligt toilet. Med naturværkstedets hjælp er Saxoparken ikke så meget en friseret park som en vild byhave med bier, insekthotel, urter, krat og aktiviteter, som giver børnene jord under neglene og nye oplevelser at tage med sig. Man kan midt på Københavns stenbro lære at leve bæredygtigt i naturen. 

Efter en tid med lidt stille på stedet kommer der igen liv i Vesterbros grønne hjerte med blandt andet snobrødsbagning over bål, eksperimenter med regnorme, kompost og naturundervisning. 

Foto: Stine Trier Norden 

 

Vildt og røvere i Lergravsparken 

Lergravsparken 

Længst i bunden af Lergravsparken, ned mod Øresundsvej, vokser træerne sig høje, og parken bliver vildere. Ældre amagerkanere kan fortælle, hvordan de som børn sneg sig derind og legede indianere – indtil parkbetjentene jog dem ud igen, for dengang skulle man blive på stierne. 

I dag må græsset gerne betrædes, men det vildere område er der stadig, og det er resterne af en skov, som engang var tilflugtssted for både dyr, røvere og soldater. 

Vildtremisen, som er den lille skovs navn, betyder helt bogstaveligt et tilflugtssted for vildtet, og historien går tilbage til slutningen af 1600-tallet, hvor Danmark stort set var ribbet for skov. Det var brugt til skibsbyggeri, til brændsel og tømmer eller brændt af under krigene mod svenskerne, som belejrede området i 1659. Derfor plantede staten en række skove og remiser, så der både var tømmer, brændsel og ly for vildtet i det ellers så åbne landbrugsland. 

Men remisen i Lergravsparken blev ikke kun brugt af vildtet, kan man læse i de lokalhistoriske arkiver. Her omtales stedet også som ‘Sidsels Røver-Remise’, og selv om vi i dag ikke ved, hvem Sidsel og røverne var, er det tydeligt, at det er gået lystigt for sig på stedet. 

Den nye beplantningsplan for stedet skal sørge for, at der kommer mere lys ind, og at den igen kan blive et vildt tilflugtssted. Ikke for røvere, soldater og forlystelsessyge borgere, men for insekter, fugle og smådyr. Og naturligvis til glæde for de mange gæster i den fredede park. 

Foto: Søren Rud 

 

Det nyeste København skyder i vejret 

Nordhavn 

København bliver konstant større, og det er især i de tidligere havneområder, at byen kan vokse. Den nyeste bydel er Nordhavn, hvor byplanlæggerne mærker presset for at skabe plads til både mennesker og natur. 

For ti år siden var her skibe og containere. Men siden 2008 er Nordhavn gradvis blevet en ny bydel i København. Århusgadekvarteret, som først blev udviklet, har over 1.000 indbyggere, og på Sundmolen har de første boliger også fået beboere. 

Men der er pres på København, som har brug for flere boliger. Dels flytter flere mennesker hertil, alene de seneste ti år er befolkningstallet vokset med 100.000, dels bruger vi hver især mere plads, og vi bor også alene i større dele af vores liv. Det er en evig kamp at skaffe boliger nok og samtidig sikre grønne områder. En af løsningerne er højhuse, og i princippet kan to af Europas højeste bygninger komme til at ligge i Nordhavn. 

Borgerrepræsentationen har sagt ja til at gå videre med planerne om skyskrabere på 280 og 330 meters højde. Til sammenligning er rådhustårnet 105 meter og pylonerne på Storebæltsbroen 254 meter høje. 

Når containerterminalen i 2021 flytter fra området ved Levantkajen, er det planen at bygge her også og med flere grønne områder, særligt yderst mod vandet, og Nordhavn skal rumme en stor, ny bypark til den tid. Indtil da kan man motionere i et af de mange fitnessinstrumenter på ‘Konditaget Lüders’ eller løbe en tur langs vandet og få en ny oplevelse hver gang, efterhånden som byen ændrer sig og skyder op. Sansestien ved skudehavnen er en anden mulighed, ligesom man kan fiske, holde picnic eller besøge det lille naturområde Nordhavnstippen, hvor den fredede grønbrogede tudse blandt andet er set. 

Foto: Søren Rud 

 

mandag d. 18. juni

19°C

Skybrud

tirsdag

18°C

onsdag

21°C

torsdag

16°C

Grønne events

maj

juni 2018

juli
MA
TI
ON
TO
FR
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
Events 1. juni

 

Events 2. juni

 

Events 3. juni

 

Events 4. juni

 

Events 5. juni

 

Events 6. juni

 

Events 7. juni

 

Events 8. juni

 

Events 9. juni

 

Events 10. juni

 

Events 11. juni

 

Events 12. juni

 

Events 13. juni

 

Events 14. juni

 

Events 15. juni

 

Events 16. juni

 

Events 17. juni

 

Events 18. juni

 

Events 19. juni

 

Events 20. juni

 

Events 21. juni

 

Events 22. juni

 

Events 23. juni

 

Events 24. juni

 

Events 25. juni

 

Events 26. juni

 

Events 27. juni

 

Events 28. juni

 

Events 29. juni

 

Events 30. juni

 

Nyhedsbrev

Få grønne nyheder i din indbakke. Vi hinter om events, guides og giver tips til de bedste grønne steder, du kan besøge i København.

Instagram #naturibyen