Steder

Brumleby

Da Brumleby blev opført for 150 år siden, lå bebyggelsen langt uden for byen, på Østre Fælled. Det skete efter den store koleraepidemi  i 1853, hvor 4.800 københavnere døde af sygdommen. Meningen var, at beboerne skulle have lys og luft og grønne områder, og det har de stadig i denne fredelige enklave, der nu ligger inde midt på Østerbro.

Når man går ad de offentlige veje og stier mellem de fire rækker af gule og hvide toetages boligblokke, kan man godt fornemme, at inspirationen er kommet fra italienske landarbejderboliger. De  høje, opstammede lindetræer på de grønne plæner mellem husrækkerne kan med lidt god vilje godt bringe tankerne hen på en godsbesiddelse på Posletten.

De mange grønne friarealer og den megen luft mellem husene var en helt ny måde at planlægge boligområder på i 1850’erne, og den intime stemning tiltalte også de mange unge studerende, som i 1960’erne rykkede ind i de små lejligheder.

Det var bl.a. takket være dem, at planerne om at rive det fredede og historiske område ned og erstatte det med et mere ’tidssvarende’ socialt boligbyggeri blev forhindret. I stedet blev hele området renoveret og istandsat, og nogle af lejlighederne blev slået sammen og gjort større.

Derfor emmer området stadig af fred og ro og landlig idyl, lige bortset fra når der er koncert eller store fodboldkampe i Parken, som er nærmeste nabo til Brumleby.

Foran nogle af husene er der små, grønne private haver, og i den ene ende af bebyggelsen er der skabt en legeplads, som skal afspejle områdets ukonventionelle karakter og vender det hele lidt på hovedet med huse, der er vinde og skæve, og betegnes som en ’rumtosset legeplads’.

Foto: Søren Rud

1.31 km
1.31 km

DESTINATION ON MAP

tirsdag d. 11. december

4°C

Overskyet

onsdag

3°C

torsdag

3°C

fredag

2°C

Nyhedsbrev

Få grønne nyheder i din indbakke. Vi hinter om events, guides og giver tips til de bedste grønne steder, du kan besøge i København.