Steder

Christianshavns Vold

På Christianshavns Vold er der legeplads for børnene og mulighed for lange løbe- og gåture på de gamle bastioner og på stierne langs Stadsgraven. Træer og buske har stået her, lige siden fæstningsanlægget blev skabt i 1600-tallet, og ude i Stadsgraven nyder blishøns, rørhøns, lappedykkere og svaner tilværelsen på vandet.

Man kan slænge sig på de grønne skåninger, nyde naturen fra en af de mange bænke og gå på opdagelse blandt de kulturelle mindesmærker. Om foråret blomstrer hvidtjørnen på voldene, men den havde oprindeligt den praktiske funktion at fungere som pigtråd mod fjenden.

Her er masser af muligheder for at slå sig ned med sin picnic og grille på de indrettede grillpladser, hvis man ikke vil ind på en af de restauranter eller caféer, som ligger på voldanlægget. På legepladsen, der er indrettet som natur- og klimalegeplads, er der et ’hamsterhjul’, som kan genoplade mobiltelefoner, og masser af udfordringer for både mindre og større børn.

Det er muligt at gå rundt om hele voldanlægget, som bl.a. også omfatter en del af Christiania, og på Elefantens Bastion kan hundene løbe frit, hvis man har husket sin hundepose. Volden er et langstrakt område, hvor man altid vil kunne finde en fredelig plet og en skråning, som vender mod solen. Den er velegnet både for den ensomme vandrer, en romantisk date og en familietur. Og så ligger den klods op ad Københavns Indre By og er fuld af kulturminder.

Foto: Stine Trier Norden

1.31 km
1.31 km

DESTINATION ON MAP

tirsdag d. 11. december

4°C

Overskyet

onsdag

3°C

torsdag

3°C

fredag

2°C

Nyhedsbrev

Få grønne nyheder i din indbakke. Vi hinter om events, guides og giver tips til de bedste grønne steder, du kan besøge i København.