Steder

Israels Plads

Som en Fugl Phønix har Israels Plads rejst sig af betonørkenen og er Københavns helt nye og moderne byrum. Det startede med de populære Torvehallerne. Nu har den sydlige del af pladsen gennemgået en fornyelsesproces og byder sig til som et flyvende tæppe med træer, lege-, boldspil- og rekreationsområder og er blevet et poetisk bindeled mellem Ørstedsparken og resten af byen.

Allerede med Torvehallerne, som åbnede i den nordlige ende af pladsen i 2011, blev denne del  af Israels Plads et nyt samlingspunkt for mange københavnere og gæster i byen, og ikke blot for gourmetindkøb, men også som mødested over en kop kaffe eller et glas vin.

Med den nye del af pladsen har hele Israels Plads fået et internationalt præg, der trods sin modernitet også har rod i historien om det gamle grønttorv og de gamle fæstningsvolde, som tidligere lå lige her. Som en let foldet flade svæver den over jorden med gamle danske træarter som eg, ahorn, kastanje og bøg, en grøn græsvold, et vandfald og en forsænket boldbane med bl.a. street-basket.

Om aftenen er pladsen belyst, så det fremhæver fornemmelsen af at begive sig op på et flyvende tæppe, der med sine åbne plateauer giver direkte adgang til og sammenhæng med Ørstedsparken.

Det er en plads som med sine bløde afrundede former inviterer til leg og boldspil, ro og eftertænksomhed, picnic, stævnemøder og fornemmelsen af at være midt i byen og så alligevel ikke helt.

Foto: Stine Trier Norden

  • Leg, boldspil, picnic, mødested, afslapning.
  • Israels Plads ligger midt på det gamle voldområde omgiver af klassiske boligblokke fra 1800-tallet og blot et stenkast fra Nørreport. Indtil 1958 lå Københavns Grønttorv på pladsen.
  • På pladsen står en mindesten for Jødernes Flugt til Sverige i 1943. Stenen stammer fra Israel og blev givet til det danske folk af foreningen ’Danmarks Venner i Israel’ i 1975. Efter renoveringen står minestenen på sin oprindelige plads, nu neden for ’det flyvende tæppe’.
  • Nyplantet platan, elm, eg, ahorn, kastanje og bøg.
  • Der er adgang for kørestolsbrugere på dele af pladsen.
  • Torvehallerne byder på næsten alt, hvad hjertet kan begære.
  • Botanisk Have
  • Ørstedsparken
  • Søerne
  • Kongens Have
  • Skt. Petri Kirkes Anlæg
  • Konsistoriegården
 
1.31 km
1.31 km

DESTINATION ON MAP

Data og links

Israels Plads
Linnésgade 1
1361 København K

lørdag d. 16. december

0°C

Let regn

søndag

2°C

mandag

3°C

tirsdag

2°C

Nyhedsbrev

Få grønne nyheder i din indbakke. Vi hinter om events, guides og giver tips til de bedste grønne steder, du kan besøge i København.