Steder

Konsistoriegården

Der har gået studerende og fremtrædende åndspersoner rundt i Konsistoriegården, lige siden Københavns Universitet blev grundlagt for over 525 år siden. Man kommer ind i gården gennem den store, massive fyldningsport ud mod Frue Plads, passerer gennem det dybe, hvælvede portrum, hvorefter den lille brostensbelagte plads åbner sig for øjnene af én.

I midten står det høje, ranke lindetræ, omkranset af ’Oves bænk’, opkaldt efter den tidligere rektor Ove Nathan. Højt op ad murene på bagsiden af universitetets hovedbygning slynger rådhusvinen sig og farver om efteråret murerne vinrøde med sine falmende blade.

I hjørnet modsat porten ligger Københavns ældste verdslige bygning, Konsistoriehuset, fra omkring 1420. Den var oprindelig residens for Københavns katolske biskop, men efter reformationen og mange år fremover husede den universitetets ledelse – Konsistorium – som bl.a. har talt Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, Ole Rømer og Niels Bohr.

Og kikker man ind gennem de spidsbuede kældervinduer i Konsistoriehuset, kan man se ned i den middelalderlige fangekælder, hvor genstridige studerende tidligere blev indsat til afstraffelse.

Her kan man læne sig tilbage på ’Oves bænk’, nyde de foranderlige farver på rådhusvinens blade, måske støde på nutidige fremtrædende åndspersoner og mærke historiens vingesus.

Foto: Søren Rud

1.31 km
1.31 km

DESTINATION ON MAP

tirsdag d. 11. december

4°C

Overskyet

onsdag

3°C

torsdag

3°C

fredag

2°C

Nyhedsbrev

Få grønne nyheder i din indbakke. Vi hinter om events, guides og giver tips til de bedste grønne steder, du kan besøge i København.