Steder

Vestre Kirkegård

Det er Danmarks største begravelsesplads og den er på alle måder imponerende. Ikke kun i kraft af sin størrelse og sin naturrigdom, men også på grund af sin overvældende mængde af kunstværker udformet som gravstene og mindesmærker og det store antal af kendte danskere, som ligger begravet her. Vestre Kirkegård er politikernes, kunstnernes og videnskabsfolkenes hall of fame.

På grund af sin lidt afsides beliggenhed mellem jernbaneanlæg, store befærdede veje og lige bag Vestre Fængsel kommer her ikke mange mennesker, så det er altid muligt at finde en rolig plet på en af kirkegårdens mange afdelinger.

Særligt området nærmest hovedindgangen og vest for det store Nordre Kapel byder på mange forskellige oplevelsesmuligheder. Her findes bl.a. et kuperet område med æresgrave omkring den smukke sø, hvor man kan finde gravstederne for flere kunstnere og fem forskellige socialdemokratiske statsministre – fra Thorvald Stauning til Jens Otto Krag.

Lige ved siden af er der et urskovsagtigt område overgroet med efeu, hvor man bl.a. støder på forfatteren Herman Bangs gravsted.

Vestre Kirkegård er et oplagt sted at gå på opdagelse efter kendte menneskers sidste hvilesteder og kunstneriske gravmonumenter mellem store græsplæner, lange lige lindealléer, formklippede bøgehække eller labyrintiske stier og velholdt kratbevoksning.

Foto: Søren Rud

1.31 km
1.31 km

DESTINATION ON MAP

lørdag d. 17. november

3°C

Tåge

søndag

6°C

mandag

5°C

tirsdag

4°C

Nyhedsbrev

Få grønne nyheder i din indbakke. Vi hinter om events, guides og giver tips til de bedste grønne steder, du kan besøge i København.