Events

Åbning af ny pop-up udstilling om Botanisk Have

Kom og bliv inspireret til hvad der venter af oplevelser lige bag lågen ind til Botanisk Have

Græske klippeheder, kødædende planter fra tropiske regnskove, Københavns ældste beboere fra verdens tørreste egne … Botanisk Have ligger i det inderste København, men rummer hele verden.

Nu viser en ny pop-up udstilling på Nørreport Station ved Gothersgade – over for indgangen til haven – i tekst og foto, hvad der venter af oplevelser, lige bag lågen ind til planternes forunderlige rige. Selv i de kolde måneder, hvor træerne taber bladene og flere dyr går i hi, kan man gå på opdagelse i haven.

Botanisk Have er en del af Statens Naturhistoriske Museum. Havens planter er en enestående levende samling, der blandt andet kan fremvise nogle af verdens fineste samlinger af orkideer og den største samling af planter fra Galapagos-øerne uden for øerne selv. I alt har haven over 10.000 arter samlet, og den spiller en vigtig rolle, når det gælder forskning og naturbevarelse.

På udstillingen kan man blandt andet læse om havens rockstjerne: Amorphophallus titanum, om kødædende planter, euforiserende kaktus, Københavns ældste beboere: Svigermors Marokkopude, medicinske planter fra dinosaurernes tid, tropiske orkideer og bjergplanters forunderlige evne til at tilpasse sig et barsk klima.

Haven er blandt de ældste botaniske haver i verden, men faktisk er det den fjerde botaniske have i København. Den har i dag en million gæster om året.

Udstillingen vises som en del af NaTur i Byen, et projekt der gennem formidling og netværk ønsker at gøre det nemmere, sjovere og bedre for borgere at værdsætte, bidrage til og ikke mindst bruge den unikke natur, der findes i vores Hovedstad. NaTur i Byen er støttet af Nordea-fonden, som støtter projekter, der fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.

Tid og sted

Udstillingen kan besøges fra fredag den 13. oktober og frem til den 5. november. Der vil den 13. oktober være åbning fra kl. 15.00 med taler fra Ole Seberg, professor og videnskabelig leder for Københavns Universitets Botaniske Have og Frans Richard Bach, projektchef i Nordea-fonden.

Kom forbi udstillingen i forbindelse med Kulturnatten, hvor vi vil være tilstede og fortælle om NaTur i Byen. Udstillingen står på stationspladsen ved Nørreport Station i mellem Gothersgade og Nørre Voldgade.  Den er gratis og henvender sig til folk i alle aldre.

 

3 km
3 km

Dato

13. okt 2017

Tid

15:00 - 19:00

Pris

Gratis

Sted

Nørreport st.
Hjørnet af Gothersgade og Nørre Voldgade

Nyhedsbrev

Få grønne nyheder i din indbakke. Vi hinter om events, guides og giver tips til de bedste grønne steder, du kan besøge i København.

Find turen

Find turen

Instagram #naturibyen

Please enter a User ID on the Instagram plugin Settings page

Please enter an Access Token on the Instagram Feed plugin Settings page