
Events
Arbejdsdag på Bølgemarken
Endnu engang indkalder Maritime Nyttehaver medlemmer, havnenydere, undervandsentusiaster og bløddyrselskere til at give en hånd når Bølgemarken skal klargøres til efterårets kommen.
Hele sommeren har muslingerne ynglet og der skal tjekkes op på de små nye inden de vokser ud af deres strømper. Derudover skal der tjekkes op på tangliner og renses gammelt østersgrej så marken står klar til efterårssæsonens skoleforløb.
Der er brug for alle de hænder der kan mønstres – både på land og i vand, så har du en snorkel og en våddragt, så tag den endelig med.
Mødested: Containeren på den sydlige bølge – hvor der spises morgenmad og fordeles opgaver.
Foto: Maritime Nyttehaver