
Events
Find og fang humlebier
Kom og hjælp forskerne med at blive klogere på humlebiernes færden i hovedstadens parker.
Hjælp naturen ved at finde humlebier i Lindevangsparken!
De vilde danske bier har få levesteder og svært ved at finde mad mange steder. Ideen med forskningsprojektet Humlebifangst-genfangst er at lære mere om, hvad humlebierne lever af i parkerne på Frederiksberg og i København, og hvor mange bier, der egentlig er. På den måde kan vi forhåbentlig finde løsninger på, hvordan vi fremover bedst kan få flere humlebier til at trives i byerne. Og I kan hjælpe os og bierne!
Mærk din egen humlebi og følg den i parken!
Forskeren Andrew Gordon Howe fra Københavns Universitet og Frederiksberg Kommunes naturvejledere står klar med net, indsamlingsbøtter og farver og klistermærker til at mærke bierne med i tidsrummet 17-19. De vil guide jer I, hvordan I fanger bierne, og fortælle jer mere om projektet og om bierne. Mød os ved flagstangen.
Vi glæder os til at se jer. Alle kan være med!
Arrangementet er en del af projekt NaTur i Byen