
Events
Science Camp på Amager Strand (uge 27)
Elsker du at bruge både dine hænder og dit hoved i kreative processer? Og elsker du at få nye venner og tilbringe masser af tid i den friske luft? Så er Science Camp lige noget for dig!
Har du en lille ingeniør gemt i maven, eller er du bare vild med naturvidenskab og sjove eksperimenter? I sommerferien holder vi på Naturcenter Amager Strand seks Science Camps af hver en uges varighed.
Der er Science Camp hver mandag til fredag i ugerne 27-32, så der er rig mulighed for både læring, idéudvikling og masser af sjove oplevelser – selvom der står ferie på skoleskemaet.
Så kig i feriekalenderen, og find den uge, der passer dig bedst, og book din plads med det samme.
TEMA: ER FLYDENDE BYER FREMTIDEN?
Du har sikkert hørt om klimaforandringer og ved måske, at de får både temperaturer og vandstand til at stige. Det skaber mange problemer for vores klode – blandt andet oversvømmelser og udfordrede kystområder. Til sommerferiens Science Camp tager vi udgangspunkt i den stigende vandstand og stiller os selv spørgsmålet: er flydende byer fremtiden?
Vi skal få idéer, lave skitser, bygge, afprøve, forbedre og til sidst præsentere vores helt egne flydende byer. Undervejs skal vi blandt andet undersøge, hvilke materialer der bedst får byen til at flyde, hvordan vi sikrer den mod dårligt vejr, og hvordan vi sørger for madforsyning til byen.
Det bliver en uge, du aldrig glemmer fyldt med nye venskaber, leg, læring og sommervind i håret.
PRAKTISK INFO
Tid: Mandag til fredag Kl. 9-15, (man tilmelder sig for hele ugen – denne begivenhed er for uge 27)
Pris: 900 kroner
Alder: 8-14 (uden forældre)
Sted: Naturcenter Amager Strand, Øresundsstien 7, 2300 København S
Science Camps på Amager Strand er støttet af Villumfonden
HVAD MED COVID-19?
Vi følger situationen med COVID-19 tæt og sørger for at tilpasse vores Science Camps de gældende retningslinjer fra myndighederne. Skulle situationen ændre sig, så aflysning bliver nødvendig, vil du naturligvis få det fulde deltagergebyr refunderet.