
Events
Sommerferie på Stranden – Besøg Naturcenter Amager Strand
Vi holder ÅBENT HUS HVER DAG i sommerferien – fra 1. juli til 11. august.
Det er altså nu, du skal overtale mor, far og hele familien til at springe på cyklerne eller metroen mod en dejlig dag på stranden.
Vores undervisere er fulde af viden og sjove anekdoter om strandens natur og dyreliv, som de står klar til at dele med jer.
Vi har sørget for et lækkert sommerprogram fyldt med spændende og lærerige oplevelser:
• Byg din egen krabbefiskestang
• Fang den største krabbe, og vind krabbekonkurrencen
• Fang små fisk med sænkenet
• Se nærmere på din fangst i et af vores vandborde
BOOK EN WADERSTUR
Når I allerede er på stranden, kan vi anbefale at krydre jeres besøg med en waderstur for hele familien. Hver dag fra 1. juli til 11. august kan I få fødderne i vand og komme endnu tættere på dyrenes verden sammen med en af vores undervisere. Det koster 50 kr. pr. person at komme på waderstur. Læs mere og køb jeres billetter her: https://www.facebook.com/events/386806175270703/
KRABBEKONKURRENCE
Ligesom sidste år holder vi krabbekonkurrence på stranden, så vi kan finde Amagers bedste krabbefænger. Det gælder om at lave den bedste krabbefiskestang og finde den rigtige madding og teknik, så lige præcis dit navn kommer på tavlen og er med i opløbet om årets præmie – dit helt eget sænkenet.
Der er toiletter på naturcenteret, og vi sælger som altid kaffe, te og kakao til en femmer. Tag madpakker med, hvis I vil have god tid til at gå opdagelse i vores hyggelige hjørne af stranden.