
Events
Tangsanketur på Amager Strand – Havhøst 2019
Den splinternye forening Maritime Nyttehaver KBH inviterer til tangsanketur på Amager Strand for både børn og voksne, havfruer, sømænd og landkrabber.
Tang er det nye sort. Det er sundt, det er bæredygtigt og det er lige derude i vandet. Vil du gerne blive klogere på havets grønsager, så kom med når naturvejleder Rikke Mortensen og tangekspert fra DTU Cecilie Wirenfeldt indfører dig i tangens univers.
Bagefter kan du komme med i Annis køkken på Frederiksholms Kanal og være med til at forvandle tangen til lækre retter, som vi spiser i fællesskab. Undervejs kan du høre meget mere om vores forening, der inden længe opstarter dyrkning af tang og muslinger i Øresund.
Vi får leveret en ”snydekasse” med tang fra Claus fra Dansk Tang. Kassen er vores lille forsikring i tilfælde af uvejr og hvis den tang, vi finder, ikke er af den bedste kvalitet – og så er vi også sikret en vis mængde forskellig tang. Tangkvaliteten afhænger af den sommer vi har.
Turen finder sted den 28. september og den 12. oktober.
Vi mødes kl. 10.30 ved Sneglen på Amager Strand. Bagefter tager vi metroen (cykel, bil osv. er også en mulighed) og fortsætter hyggen kl. 13 til 15 på Frederiksholms Kanal 28C, 1 sal hos Anni.
Tilmelding sker til Anni på adueslaget@gmail.com. Der er begrænset med pladser kl. 13 i køkken-delen, så først til mølle – i første del af turen kan vi snildt være 40 til 50 personer.
Pris: Gratis.
HUSK: Medbring saks, en spand eller kurv til at samle i – og praktisk tøj til turen.
Arrangementet afholdes i samarbejde med Havhøst – takket være Velux Fonden, Friluftsrådet og Spar Nord Fonden.
Foto: Havhøst