
Events
Vandring i mørket, Sydhavnen
Få nye perspektiver på Sydhavnen, og oplev, hvordan området forandrer sig i mørket.
Kom på vandring med MYRKR’s lydcollager i mørket. Lydcollagen fylder dine hovedtelefoner, mens kunstfællesskabet MYRKR viser vejen rundt på kendte og ukendte steder i mørket.
“Kærlig hilsen fra mørket, Kulturhavn” tager udgangspunkt i det særlige, ofte oversete, men utroligt smukke mørke, der findes ved vandet. I byen er havnen og kysten ofte der, hvor der er bedst mulighed for at finde mørke.
Vi udvælger nogle af de steder, som er mørkest og tager publikum med til oversete steder, som får nyt liv på turen. Mere specifikt udforsker vi Københavns havneområder ved Sydhavnen den 18/10, Svanemølle Havn den 21/10 og ved Refshaleøen den 1/11.
Vi mødes kl. 19.30 og går af sted sammen. Vandringen varer en lille time, og derefter byder MYRKR på noget at lune sig på i fællesskab omkring bålet. Husk godt fodtøj og varmt tøj. Vi gennemfører uanset vejret.
NB: Afspil lydfilen på din smartphone via følgende link: Link til MYRKR’s hjemmeside. Alternativt kan du downloade den her: Link til Soundcloud.
Har du brug for hjælp til teknik, så skriv til sara@myrkr.dk. Kom gerne i god tid, så vi er sikre på, at teknikken virker.
Vandringen er støttet af Kulturhavn 365.