
Events
VILD MAD-Festival
Søndag den 27. august danner Naturpark Amager på Amager Fælled ramme for Danmarks største VILD MAD-Festival nogensinde. Netop nu er det sæson for at høste bær, svampe og sensommerurter og festivalen vil sætte fokus på sankning i naturen og brugen af vilde råvarer i madlavningen. VILD MAD-formidlere, kokke og lokale ildsjæle vil dagen igennem guide dig til hvor og hvordan du finder og tilbereder de vilde råvarer i naturen.
Festivalen er for hele familien og der vil være aktiviteter og læring for både børn som voksne.
Selvom festivalen handler om at samle vilde planter, bær og nødder i naturen, så er det samtidig med budskabet om, at huske at passe på naturen og at der også skal være noget at samle for de næste der kommer forbi. Så derfor opfordres alle til at lade kurve og poser blive hjemme på dagen.
Det er gratis at deltage, men nogle specielle aktiviteter kræver billet. Læs mere, køb billetter og find det fulde program for dagen via ”Læs mere” eller projekt VILD MAD´s hjemmeside.
Der vil være adgang til festivalen fra Artillerivej (ved Rundholtsvej) eller fra Ørestads Boulevard (ved Grønjordsvej).
Festivalen vil blive afholdt uanset vejret på dagen.
Du kan allerede nu downloade appen VILD MAD og udforske de mange vilde råvarer der findes i naturen og som fungerer godt i køkkenet. Appen guider dig til hvilke planter der gror på de forskellige naturtyper og giver en god beskrivelse af hver enkelt plante.