Fokus

Kom godt i gang med vinterbadningen

Det bliver mere og mere populært at benytte den kolde vintertid til at hoppe i vandet, og vinterbaderne selv sværger på, at de bliver både sundere og gladere af det iskolde vand.

København har fået flere muligheder – både i havnen og i Øresund – men de fleste etablerede vinterbaderforeninger har lukket for tilmeldinger, og mange af dem har årelange ventelister. Blandt andet står flere end 1.000 på venteliste til vinterbadeforeningen ved Svanemøllebugten, og da der kun bliver optaget 100-150 nye medlemmer om året, skal man regne med, at der går i hvert fald otte år.

Men helt umuligt er det ikke at komme til at vinterbade. En af mulighederne er vinterbadeklubben KBH – Vinterbad, som mødes hver anden søndag for at hoppe i vandet fra oktober til maj. Det fungerer som et fællesskab af mennesker, som vinterbader sammen, men uden de faciliteter, som de etablerede foreninger har. Til gengæld er den kolde fornøjelse den samme.

Det koster ikke noget at deltage, og man kan melde sig ind og læse om arrangementer på gruppens Facebookside: her.

En anden mulighed er Vinterbad Bryggen, som hopper i havnen fra havnebadet ved Bryggen og har mobil sauna og en drøm om en mere permanent løsning. Her kan man melde sig ind online – det koster for tiden et indmeldelsesgebyr på 425 kroner samt et årligt kontingent på 400 kroner. Men vil man gerne prøve det af først, er der gratis gæstebadning hver den første søndag i måneden. På Vinterbad Bryggen er det et krav, at man bader i badetøj.

Der er link til flere klubber på Københavns Kommunes hjemmeside her.

Man kan også danne sin egen vinterbadeklub og f.eks. gå i vandet fælles fra en af strandene. Til gengæld bør man ikke vinterbade alene af hensyn til sikkerheden.

Vinterbadning er en meget gammel tradition i København. Her er et stumfilmsklip fra en flok vikinger, som hopper i det iskolde vand ved Helgoland for cirka 100 år siden: se med her

Foto: Sonja Eriksen

 

1.31 km
1.31 km

DESTINATION ON MAP

fredag d. 8. december

2°C

Overskyet

lørdag

4°C

søndag

3°C

mandag

4°C

Nyhedsbrev

Få grønne nyheder i din indbakke. Vi hinter om events, guides og giver tips til de bedste grønne steder, du kan besøge i København.