Events

Foredrag om rav med Anders Leth Damgaard

RAV – ET VINDUE TIL FORTIDEN.

Rav er et forunderligt og næsten magisk materiale. Der findes over 150 forskellige typer rav i verden. Hver og en af dem fungerer som en portal tilbage i tiden – et fastfrosset øjeblik, som vi får lov at opleve i 3D. Ravet spiller en enestående rolle i vores forståelse af livets udvikling, men det er ikke alle, der kender til den.

Gennem dette foredrag vil du få en nuanceret indsigt i, hvorfor rav er så fantastisk et materiale, og du vil med egne øjne opleve, hvordan livet har set ud på jorden for millioner af år siden.

Anders Leth Damgaard er uddannet lærer, autodidakt ravforsker og formand for Den Danske Ravklub. Siden 2008 har han studeret insekter i rav, og hans arbejde har allerede affødt fund af over 40 nye arter, en del videnskabelige artikler og samarbejder med forsknings- og formidlingsinstitutioner som Statens Naturhistoriske Museum, Tirpitz, Geocenter Møn og Natural History Museum, London. I øjeblikket er Anders Damgaard ansat som hovedkurator på Geocenter Møns Klints kommende særudstilling om rav, som åbner 4. april 2020.

Kom og få et glas varm gløgg på naturcenteret, og hør den dygtige formidler Anders Leth Damgaard dele ud af sin unikke viden om ravet som tidskapsel. Samtidig kan du få et udsnit af Anders’ ravsamling at se.

Hvis du selv har et stykke rav, du gerne vil se nærmere på eller har spørgsmål til, er du meget velkommen til at tage det med.

Billetter koster 130 kr. per styk og kan købes via linket.

Vi glæder os til at se dig!

3 km
3 km

Dato

04. dec 2019

Tid

19:00 - 21:00

Pris

130 DKK

Mere info

Køb billet.

Sted

Naturcenter Amager Strand
Øresundsstien 7
2300 København S

Nyhedsbrev

Få grønne nyheder i din indbakke. Vi hinter om events, guides og giver tips til de bedste grønne steder, du kan besøge i København.

Find turen

Find turen

Instagram #naturibyen