Events

Meteorsværm og foredrag med astrofysiker Tina Ibsen – på Amager Strand

FOREDRAG MED ASTROFYSIKER TINA IBSEN

Mørket er over os, og vi befinder os i det astronomiske vinterhalvår, hvor forholdene for stjernekiggeri er optimale.

D. 17. november inviterer Naturcenter Amager Strand indenfor til foredrag med astrofysiker og videnskabsformidler Tina Ibsen. Tina ved ufatteligt meget om rummet, universets begyndelse, planeternes dannelse – og ikke mindst om meteorer (stjerneskud). I anledning af novembers meteorsværm i leoniderne vil Tina dele ud af sin ekspertviden om netop det!

Tina Ibsen er uddannet astrofysiker fra Københavns Universitet og er i dag videnskabsformidler. Hun har netop udgivet bogen Fortællingen om universet og er vært på podcasten Rumsnak. Tina formidler komplekse fortællinger om universet, så alle kan være med, og vi kan kun anbefale dig at lytte med på Rumsnak. der hvor du normalt hører podcasts eller via linket her: https://rumsnak.fireside.fm/

STJERNEKIGGERI PÅ STRANDEN
Efter foredraget, når vi er fulde af viden og inspiration, går vi sammen ud på stranden for at nyde synet af stjernehimlen over Øresund. Tag dit varmeste tøj på, og medbring evt. et liggeunderlag at sidde på, så sørger vi for noget varmt at drikke, mens vi overværer meteorsværmen fra første parket.

HVAD ER ET STJERNESKUD?
Stjerneskud dannes, når stykker af sten og is fra rummet falder ned gennem Jordens atmosfære. De små stykker af sten er rester fra solsystemets dannelse for 4,5 milliarder år siden, og de rummer svar på, hvordan vores solsystem blev dannet, og hvordan vandet kom til Jorden.

Foredraget er rettet mod voksne og børn med interesse for universet.

Billetter koster 130 kr. per styk og kan købes via linket her på siden.

3 km
3 km

Dato

17. nov 2019

Tid

21:00 - 23:00

Pris

130 DKK

Sted

Naturcenter Amager Strand
Øresundsstien 7
2300 København S

Nyhedsbrev

Få grønne nyheder i din indbakke. Vi hinter om events, guides og giver tips til de bedste grønne steder, du kan besøge i København.

Find turen

Find turen

Instagram #naturibyen