Steder
Bispebjerg Kirkegård
En solbeskinnet forårsdag bliver Bispebjerg Kirkegård til et særligt udflugtsmål. Fra nær og fjern kommer gæsterne til for at fotografere en af havens attraktioner: alléen med japanske kirsebærtræer, der bliver til én lang, lyserød tunnel i blomstertiden.
Virker det upassende at kalde en kirkegård romantisk? Det kan være svært at lade være, når man er på Bispebjerg.
De danske kirkegårde er et unikt bidrag til verdens havekultur. Intet andet sted findes tilsvarende gravsteder, hvor de døde har deres egen lille og velpassede have hver især. Der er langt til forestillingen om et hjemsøgt og uhyggeligt sted, i Danmark må døden gerne være smuk, og kirkegården er de dødes have.
På Bispebjerg Kirkegårds eget kort over den store og meget besøgte kirkegård er det da heller ikke kun de vigtigste grave, der er markeret. Her er også de mest seværdige træer og vigtigste alléer tegnet ind.
Foruden kirsebæralléen er den lange poppelallé berømt og nærmest et ikon for området. Den fører hele vejen fra Grundtvigskirken til Utterslev Mose. Desværre er de 90 år gamle træer syge og skal fældes i efteråret 2014, og selv om pyramidepopler er nogle sprintertyper, vil der gå 10-15 år, før nye træer vil få alléen til at ligne sig selv.
Da kirkegården blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet, var det på baggrund af en ny idé: at brænde de døde i stedet for at begrave dem. Derfor er gravene her også hyppigst urnegrave, ofte i smukke fællesanlæg.
Der findes på kirkegården et såkaldt kolumbarium, en urnehal, hvor urnerne står på hylder. Her er også en særlig buddhistisk afdeling, lige som der på kirkegården er afdelinger for andre trosretninger end kristendom.
Foto: Søren Rud
