Steder

ByOasen i De Gamles By

Hønsene kagler, gederne bræger, i volieren synger parakitterne, og rundt om i træerne hører man de fritlevende fugle. ByOasen er en grøn oase fuld af liv. Et åbent aktivitetssted for borgere i alle aldre placeret på en af byens ukendte grønne perler i De Gamles By på Nørrebro.

Det startede som er lokalt miljøinitiativ. I dag er det et bemandet, kommunalt støttet område, hvor skoler og daginstitutioner har små kolonihaver. Beboergrupper fra lokalområdet dyrker grøntsager i højbede. Og så er her masser af dyr, som både børn og voksne kan komme og opleve.

I en særlig fold midt på den store græsplæne lever et hold dværggeder. Kaninerne løber rundt på kaninhøjen, og hønsene har deres hønsegård. Andre steder kan man møde mus og marsvin.

Og så er det hele placeret på og omkring en stor plæne med gamle træer, hvor man kan slå sig ned i græsset med sin bog eller iPad eller bænke sig omkring borde i det grønne med sin medbragte mad.

ByOasen ligger som en del af De Gamles By, så her er masser af mulighed for kontakt og samspil mellem generationerne. Inde på en stor plads midt i De Gamles By ligger et stort orangeri, hvor der serveres kaffe, og hvor kanariefugle og parakitter højlydt underholder fra deres volierer.

Ude på den store græsplæne er der et udekøkken og ByOasen, som er åben for alle, afholder mange arrangementer i løbet af året.

Foto: Søren Rud

1.31 km
1.31 km

DESTINATION ON MAP

fredag d. 22. september

19°C

Delvist skyet

lørdag

15°C

søndag

16°C

mandag

16°C

Nyhedsbrev

Få grønne nyheder i din indbakke. Vi hinter om events, guides og giver tips til de bedste grønne steder, du kan besøge i København.