Steder

Enghaveparken

Engang var her marker og strandenge med græssende køer. Det er svært at forestille sig i dag, hvor Enghaveparkens plæner og farvestrålende staudebede ligger omgivet af høje boligkarreer for enden af den travle Istedgade. Men i gammel tid lå området uden for byen og var en del af det landlige stræk, som førte ned til vandet ved Kalveboderne. Nu er Enghaveparken sammen med naboen Enghave Plads et populært samlingssted for hele Vesterbro.

Kommer man en sommeraften, er her legende børn på legepladsen, familier med madkurv, venner, der spiller petanque, unge i fuld fart på basketbanen og ældre i mere adstadigt tempo langs de snorlige stier. Her er også god plads og ro til bare at sidde på en bænk og kigge på springvandet i bassinet.

Parken blomstrer fra det tidligste forår til sent efterår. Flottest tager staudebedene sig ud i højsommeren, hvor der er fuldt blus på alle farverne. Det tiltrækker også mange sommerfugle, som flakser rundt og konkurrerer med blomsterne om at være mest iøjnefaldende.

Parken åbnede i 1929 og skulle være en folkepark, så bydelens beboere kunne få noget natur og frisk luft i smukke omgivelser. Det var der brug for. Vesterbro var på det tidspunkt blevet tæt bebygget, og livet i baggårdene var ikke det sundeste.

Enghaveparken er stadig i høj grad bydelens egen park, og derfor er bl.a. børn fra skolerne på Vesterbro blevet spurgt om deres ønsker til fremtidens park. Parken skal have et kraftigt ansigtsløft, og mange af børnenes ideer er med i planen, der skal sikre, at Enghaveparken fornyer sig uden at miste sin sjæl.

Foto: Scanpix/Pia G. Hansen

1.31 km
1.31 km

DESTINATION ON MAP

torsdag d. 21. september

22°C

Skyfrit

fredag

18°C

lørdag

17°C

søndag

16°C

Nyhedsbrev

Få grønne nyheder i din indbakke. Vi hinter om events, guides og giver tips til de bedste grønne steder, du kan besøge i København.