Steder

Garnisons Kirkegård

Hvis man tror, at alt, hvad der har med hæren at gøre, er noget med lige rækker, stramme former og opmarcherede geledder, så kan man godt tro om igen. I hvert fald når det drejer sig om Garnisons Kirkegård.

Det er forfatteren Peter Olesen, der har kaldt den ’en charmerende og stemningsfuld rodebutik’, og han kunne ikke have mere ret.

I modsætning til flådens kirkegård, som ligger længere nede og på den anden side af Dag Hammerskjölds Alle, så er gravpladsen for hærens folk et farverigt sammensurium af labyrintiske stier, mørke kroge, himmelstræbende thujaer, buksbom i flotte former og små skjulte pladser med træer og monumenter.

Det er et velegnet sted at gå på opdagelse for store såvel som for små. Her kan både solen, stilheden og historien få fingre i ens opmærksomhed.

Klemt inde som noget, der kunne betragtes som en bufferzone mellem den amerikanske, russiske og britiske ambassade, strækker den sig i næsten hele Dag Hammerskjölds Alles længde, hvor der oprindeligt var en fugtig strandeng, som i 1664 blev udlagt som ’soldaterkirkegård’.

I starten af 1700-tallet blev den udvidet med en pestkirkegård og fik efterhånden også anvendelse som almindelig kirkegård. Derfor er et besøg som at vandre gennem flere kapitler af danmarkshistorien, hvor man både kan møde gravpladser for ukendte faldne soldater, højtstående militærchefer og kendte kulturpersonligheder fra såvel den nære som fjernere fortid.

Foto: Kontraframe

1.31 km
1.31 km

DESTINATION ON MAP

mandag d. 2. oktober

16°C

Tåge

onsdag

15°C

torsdag

14°C

fredag

14°C

Nyhedsbrev

Få grønne nyheder i din indbakke. Vi hinter om events, guides og giver tips til de bedste grønne steder, du kan besøge i København.