Steder

Kildevældsparken

Kildevældsparken er et grønt åndehul midt i et tæt og blandet boligbyggeri på det Ydre Østerbro. Parken er domineret af den store sø midt i parken, som skaber frisk luft og køler luften på varme sommerdage.

Det kuperede terræn skråner med sine græsplæner, træer, pilekrat og blomsterbede ned mod søbredden og rummer flere udsigtspunkter. Man kan slå sig ned og nyde solen på parkens græsplæner og bænke og eventuelt søge skygge under de høje træer. Eller tage sig en løbetur, trille med barnevognen eller spadsere roligt på stien, der løber rundt om hele søen.

I parkens vestlige ende er der en stor bemandet og meget benyttet legeplads med tilbud til børn i alle aldre. Her er boldbaner, sandkasser, klatrestativer, gynger, bordtennisbord og legehuse, og man kan låne bolde, cykler, løbehjul, rulleskøjter, stylter og sjippetov.

I sommermånederne bliver der afholdt en tilbagevendende kulturfestival med sang, dans, cirkus og meget mere.

Parken blev anlagt i 1927, men området har endnu længere tilbage i tiden været et fristed for københavnerne. Oprindeligt lå her en kilde, som ifølge overleveringen skulle have helbredende virkning og blev opsøgt af mange mennesker.

Navnet ’Kildevæld’ stammer fra et landsted, der lå her i 1743, og et traktørsted af samme navn, som holdt til på hjørnet af Østerbrogade og Kildevældsgade.

Foto: Scanpix/Anna Agnete Nissen

1.31 km
1.31 km

DESTINATION ON MAP

fredag d. 22. september

19°C

Skybrud

lørdag

15°C

søndag

16°C

mandag

16°C

Nyhedsbrev

Få grønne nyheder i din indbakke. Vi hinter om events, guides og giver tips til de bedste grønne steder, du kan besøge i København.