Steder

Remiseparken

Skal man udnævne Københavns bedste børnested, er Remiseparken på Amager en stensikker kandidat til titlen. Klemt inde mellem Urbanplanens højhuse ligger der her en helt egen verden med bondegård og dyr, borg, byggelegeplads, byens længste tunnelrutsjebane, grønt at blive væk i, hockeybane og meget mere.

Det venlige kaos, der byder de over 80.000 årlige besøgende velkommen, får kontrast i den velordnede byplan, hvor ensartede boligblokke ligger placeret med matematisk nøjagtighed. På byggelegepladsen bygger ungerne lige så glade på øjemål som efter tømmerstok, og fantasien er vigtigere end arkitekttegninger.

Remiseparken består af flere dele. Byggelegepladsen, ’Byggeren’, er af sikkerhedshensyn for de lidt større børn fra seks år og opefter.

Bondegården, ’Bonderen’, er for alle og ligger i en rigtig bondegård, der har været her siden 1700-tallet. Her er høns, kaniner, geder, grise, heste og en ko, og man kan få en tur i hestevognen, en ridetur på pony, kæle med dyrene og hjælpe med at passe dem. Her er også et lille bylandbrug med højbede og mulighed for at studere bierne i aktion.

Sidste del af parken er et stort lege- og parkområde med mange legeredskaber, en kælkebakke, bål- og grillpladser, soppesø, baner til boldspil, petanque … mulighederne er mange.

Både Bonderen og Byggeren er bemandede legepladser med faste åbningstider. Bonderen er åben alle ugens dage (dog ikke på helligdage), og er vejret dårligt, er der mulighed for at komme indenfor, hvor der er aktiviteter for børnene.

Aktiviteterne er gratis, og man skal ikke melde sig ind, man kan bare dukke op. Men man skal være opmærksom på, at pædagogerne på de bemandede legepladser er der for at hjælpe og sætte aktiviteter i gang – ikke for at passe børnene.

Foto: Scanpix/Lars Bahl

1.31 km
1.31 km

DESTINATION ON MAP

onsdag d. 6. december

2°C

Overskyet

torsdag

1°C

fredag

3°C

lørdag

3°C

Nyhedsbrev

Få grønne nyheder i din indbakke. Vi hinter om events, guides og giver tips til de bedste grønne steder, du kan besøge i København.