Steder

Sluseholmen

En forårsdag midt i april bliver der travlt på broen og stensætningerne, der går på tværs af slusen i Københavns sydhavn. Voksne og børn står skulder ved skulder med fiskestang, for rygtet har bredt sig: Hornfisken er kommet. Midt i det nyeste København lever en af verdens ældste måder at skaffe sig føde på stadig.

Indtil for mindre end 10 år siden var det utopi, at man kunne fange fine spisefisk i Københavns Havn, men i takt med, at den tunge industri og skibene er forsvundet, er vandet blevet så rent, at man kan fiske (og svømme) i det. Og Sluseholmen er et af de mest populære steder. Blot skal man huske fisketegnet, og at man skal lade være med at tage fisk som skrubber, ål og sild med hjem. De har stadig for højt indhold af tungmetaller og bør sættes ud igen.

Men hornfisk, ørred og torsk kan man roligt gå i køkkenet med – eller måske tage med over til et af bål- og grillstederne på den nærliggende Amager Fælled og lave aftensmaden der.

Fra broen har man udsigt mod noget af det nyeste København – kanalbyen Sluseholmen, der efter hollandsk forbillede er blevet en ganske livlig bydel i nærkontakt med vandet. Her bor flere end 1.000 mennesker.

De røde skure foran bebyggelsen er oprindeligt fiskeskure for taxachauffører fra Valby, og navnet er stadig Bådklubben Valby, men i dag er de nye beboere også medlemmer, og det lille fristed er med til at skabe liv i området.

Vil man hellere bade end fiske, er der fine muligheder i havnebadet på Sluseholmen.

Foto: Kontraframe

1.31 km
1.31 km

DESTINATION ON MAP

tirsdag d. 3. oktober

16°C

Tåge

onsdag

15°C

torsdag

14°C

fredag

14°C

Nyhedsbrev

Få grønne nyheder i din indbakke. Vi hinter om events, guides og giver tips til de bedste grønne steder, du kan besøge i København.