
Events
Byg en flydende by
Hvordan bygger man en flydende by?
Det kan du og din familie være med til at finde ud af på Naturcenter Amager Strand i weekenden.
Hele uge 39 er vi en del af den landsdækkende Naturvidenskabsfestival, hvor temaet er ”Den yderste grænse”. Når det bliver weekend, er det derfor børnefamiliernes tur til at eksperimentere med, hvordan man kan bygge en by helt ude i vandet.
Det vil være op til dig og din familie at finde ud af, hvilke materialer der skal bruges til at sikre byens overlevelse på vandet.
Hop med ud i Øresund iført waders, find samarbejdsevnen frem og vær klar på en både hjernevridende og fysisk udfordring. Så ser vi om jeres by kan flyde.
Vi ses i weekenden d. 29.-30. september kl. 10-14. Det kræver ikke tilmelding.
Adressen er Øresundsstien 7, 2300 København S.