
Events
NaTur i Byen Workshop #3 – Amager
Den 24. august inviterer NaTur i Byen og Naturstyrelsen til workshop på Naturcenter Amager kl 12-16.
Workshoppen er for alle, der går op i byens natur og enten er aktivt i gang med projekter, virksomheder eller aktiviteter – eller har stor lyst til at blive mere aktivt involveret i noget af alt det, der allerede sker.
På workshoppen vil en række bynatur-aktører præsentere hvordan de arbejder med at styrke byens natur og skabe oplevelser i den. Bagefter vil deltagerne arbejde på at finde frem til hvordan de bedst muligt kan hjælpe hinanden og finde sammen i nye partnerskaber.
Undervejs er der sjove udfordringer, smukke billeder og dejlige snacks. Det hele foregår i rammerne af Naturcenter Amager og måske får vi også hilst på et får eller en ko.
Hvis du gerne vil være med, skal du sende en mail til netvaerk@naturibyen.com og fortælle kort om hvordan du arbejder med bynatur og om du kunne tænke dig at give en 2 minutters præsentation af dit/jeres arbejde på workshoppen.
Det er gratis at deltage. Workshoppen er støttet af Nordea-fonden og Naturstyrelsen.