
Events
Sejltur om bord på et historisk sejlskib – vær med til at sætte sejl
Sæt sejl med besætningen og nyd udsigten
Skipper byder velkommen, mens sejlskibet sejler langsomt ud af havnen. Udsejlingen af Københavns Havn byder på kig til Skuespilhuset, Operaen, Amalienborg, Marmorkirken, Den lille Havfrue (medbring kikkert) og hvis Kongeskibet Dannebrog ligger for svaj, kan vi kippe med flaget. Når kursen er lagt for dagens tursejlads, inviteres alle til at sætte skibets store sejl. Det er en sjov opgave at være fælles om.
Det er en fredfyldt oplevelse, når vinden fylder sejlene, motoren slukkes, og skibet drives frem af naturens kræfter. Nyd udsigten. Den fås ikke bedre. Besætningen fortæller gerne mere om skibet under tursejladsen.
Sejlplan for Tursejladser 2021
Vi sejler fra søndag den 27. juni til mandag den 2. august 2021 (begge dage inklusive). Tidspunkter vi sejler fra Admiralkaj ved Admiral Hotel er klokken 10.30, 13.30 og 16.30. Mødetid 15 minutter før tidspunkt for afgang. I webshoppens kalender fremgår de udvalgte sejldage.
Alle tursejladser varer 2 timer. Vi anbefaler, at du køber billet forinden, da der er begrænsede pladser og afgange kan være udsolgte. Vi aflyser ved ekstreme vejrforhold. Hold øje med vejrudsigten og tag tøj på efter den.
Hourly Schedule
- -