
Events
Byg, most, skab, ælt, bag og rid
Kom til høstpicnic på Sydhavnstippen hvor frivillige, lokale aktører og ildsjæle vil hjælpe dig med at male korn og bage brød, kærne smør og moste æblemost, mens man kan nippe til lækre smagsprøver på fårekød. De voksne kan også smage på noget lidt stærkere, når snaps fra lokale urter skænkes op af Drambryggerne. Du kan skabe små bivokslys, prøve kræfter i uldworkshoppen med Tippens Fårelaug eller bygge fuglekasser.
Aktiviteterne varierer fra år til år afhængig af hvilke lokale aktører, der har mulighed for at deltage på dagen.
Arrangementet foregår ved Naturskolen på Sydhavnstippen.
Følg med for mere information under “Læs mere”