Christianias natur

Christiania er blevet berømt som fristad, hvor en gruppe mennesker i 1971 besatte området, efter at det var blevet rømmet af forsvaret.
Små 40 år senere er det også naturen, som har besat Christiania, som er blevet et af de mest varierede naturområder, hovedstaden kan byde på. Særlig fuglelivet er rigt, men der er mange årsager til at tage en tur i naturen kort fra Christianshavn Metrostation.
Det er et usædvanligt smukt sted og helt unikt med så vild natur midt i hovedstaden, og variationen er stor – fra urørt skov og vildnis til små lyse ferskvandsdamme med vandsalamandre og et væld af sommerfugle i hele området, herunder smukke sjældenheder som det hvide W med det karakteristiske hvide W på undersiden af bagvingen.
Tag endelig derud, hyg gerne med guitar og bål, men lad ghettoblasteren blive hjemme, lyder bønnen fra Christianias beboere. Christiania vil gerne vedblive at være et åndehul af fred i en ellers hektisk by.

Der er røre i rørskoven

Christiania er en del af det gamle forsvarsværk rundt om København, men det er i dag svært at se. Naturen har fået lov at overtage vandhuller og brinker, og resultatet er blandt andet en imponerende rørskov på 1,7 hektar, de fleste af dem i saltvand, men der er også pletter med ferskvand.

Rørskoven er forudsætningen for Christianias rige dyreliv, for her finder især fuglene ly for mennesker, rovfugle, hunde og katte. Ude i vandet er rørskoven også et sted, hvor fisk kan komme i sikkerhed og gyde, og den fungerer sammen med det tætte krat og de gamle træer som en grøn korridor for trækfugle og andre dyr

Rørskoven består ikke kun af tagrør, som mange kalder siv, og som får flotte duske i sensommeren. Her er en lang række planter, der fungerer som spisekammer for en række dyr og gør området frodigt det meste af året. Planterne bryder også vinden, renser vandet og beskytter bredderne, når der er storm.

Men rørskoven er samtidig med til at udviske konturerne af det gamle fæstningsanlæg. Det mener Slots- og Ejendomsstyrelsen er et problem, og derfor er der nu på 10. år debat om, hvorvidt hensynet til den militære historie eller Christianias unikke og selvgroede natur skal sættes højst.

Danmarks Naturfredningsforening har gjort opmærksom på, at der er andre steder, særligt ved Kastellet på den anden side af havneløbet, hvor man kan se fæstningsanlægget, som det så ud i 1700-tallet, hvorimod der ingen andre steder i København er så rig og uberørt natur. Også Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse har protesteret, og til dato er det stadig uvist, præcis hvordan området skal udvikle sig.

Foreningen Christianias Frie Natur (link til hjemmeside) har skabt en alternativ udviklingsplan, hvor naturen bevares og udvikles, og foreningen arrangerer flere guidede ture og arbejder for at gøre området endnu mere indbydende for en række arter. Christianias egen gartnergruppe sørger for at vedligeholde de grønne områder og beskytte voldanlæggene.

Foto: Stine Trier Norden

Fuglefløjt året rundt

Christiania er et godt sted at se og høre fugle, her er registreret over 100 arter, og mange af dem yngler, mens andre er vinter- eller sommergæster. Forsommeren igennem er fuglekoret højlydt, for her er usædvanligt mange sangfugle, som ivrigt forsvarer deres territorium og prøver at lokke en hun til reden. Fra toppen af træerne kukker gøgen, som også yngler på stedet, og træløbere vimser op og ned i de gamle træer.

Her er Danmarks mindste fugl, den lillebitte fuglekonge som bare vejer fem-seks gram, og her er de største danske fugle: Knopsvanen, som kan veje helt op til 16 kg, og havørnen der med sit vingefang på op mod 2,4 meter er den største i luften og Nordeuropas største rovfugl. Danmarks højeste fugl, tranen, er også set på besøg på Christiania.

Man kan også se de fleste mågearter, blandt andet nyere arter som kaspisk måge og sorthovedet måge, og i det hele taget er her naturligt nok mange fugle, som er knyttet til vandet.

Om vinteren er det blandt andet den lille gærdesmutte, som dominerer lydbilledet. Den er Danmarks næstmindste fugl og karakteristisk med sin lille, oprette hale. Stemmen er lige så stor, som fuglen er lille, og det kan virke overraskende, at så kraftige toner kan komme fra den. Tæt ved vandet kan man være heldig at se isfuglen, som kræver rent vand for at trives. Den jager sit bytte, småfisk, med øjnene, så grumset vand dur ikke til den.

På Kaninøen, som ligger ud for Christianshavns Vold, er der en koloni af fiskehejrer og i øvrigt mange ynglende fugle. Man må ikke gå i land på øen, men tag en kikkert med, så er det muligt at se hejrerne. De ses også hyppigt på selve Christiania.

Foto: Stine Trier Norden 

Noma for pindsvin

Christiania er en gave til pindsvin, for pindsvin kan lide vildnis, hvor der ikke bliver sprøjtet eller skåret ned, som der ofte gør i en park eller villahave. Christianias vilde natur har nærmest ‘Restaurant Pindsvin’ skrevet med neon-skrift hen over sig – her er masser af snegle, insekter, larver, frøer og orm, og det er Noma for pindsvin.

Samtidig betyder krat, bunker af kvas og blade og diverse huller og huler, at pindsvinene har et sted at gemme sig og gå i vinterdvale.

Ifølge christianitterne kom der ekstra mange pindsvin til Christiania, da Holmen blev udbygget. Åbenbart søgte de efter et nyt hjem, og det fandt de her. De er skattede beboere, som er med til at holde de dyrkede haver fri for dyr og insekter, som ellers gør indhug i afgrøder og blomster

Pindsvinene ser man tit i tusmørket, for de er mest aktive i løbet af natten. Ofte hører man dem, før man ser dem, for de kan være ret larmende, når de grynter rundt for at finde føde. Om dagen plejer de at sove i deres bo.

Pindsvin har ikke mange naturlige fjender, men en af dem er ræven. Rævene har i en del år ikke været særlig hyppige i København, fordi de har været kraftigt ramt af sygdommen skab, men nu er de tilbage, og det har også kunnet mærkes på Christiania, hvor de foruden æg og fugleunger også har gjort indhug i pindsvinebestanden. Christianias beboere prøver at hjælpe dem ved at lave rævesikre pindsvinehuse til deres vintersøvn – ellers kan en sulten ræv godt en vinterdag snuse sig frem til deres hi og grave dem ud til middagsmad.

Foto: Stine Trier Norden

Træer og flagermus

Christiania er et af de få steder i byen, hvor gamle træer får lov at stå, også når de begynder at knage og vakle lidt.

Mange af dem er meget gamle, blandt andet er her århundredgamle hestekastanjer og meget flotte ahorn, lind og popler, men det er ikke mindst tjørnene, som kan prale af at være nestorer på stedet.

Christiania blev anlagt som forsvarsanlæg i slutningen af 1600-tallet, men udbygget flere gange. På voldene blev blandt andet plantet naturens egen pigtråd, tjørn, og en række træer. Flere af dem findes endnu og bliver passet af den lokale gartnergruppe.

Nogle steder på Christiania, blandt andet omkring Dyssen, Blå Karamel og Bjørnekloen, får skoven lov at være urørt skov. Her bliver ikke tyndet ud, og falder træerne, får de lov at blive liggende.

Det er en vigtig årsag til artsrigdommen på Christiania, at her er så mange gamle træer, og at døde træer får lov at blive liggende. Når træer bliver gamle, bliver de efterhånden angrebet af svampe og insekter, der opstår huller, som insekter, fugle og smådyr kan finde levesteder i, og i det hele taget er der langt større liv i et gammelt træ end i et ungt.

Hulrum i gamle træer er også gode opholdssteder for flagermus, og dem er der mange af på Christiania. De er fredede, for de er truede, men på Christiania er her masser af mad om sommeren. De spiser først og fremmest insekter, som de jager i luften i tusmørket.

Gamle træer på Christiania bliver kun fældet, hvis de er til direkte fare for mennesker eller bebyggelse. Og så plantes der nye. Christianias egen plejeplan for naturen (link: til plejeplan) fortæller mere om, hvordan Christiania arbejder for at udvikle naturen på stedet.

Foto: Stine Trier Norden

Se stjernehimlen, mærk mørket

I en storby kan det være svært at se meget til nattehimlen. Der er lys fra alle steder, og det betyder, at kun de kraftigst lysende stjerner når ned til byens gader.

Christiania har bevidst valgt at bruge så lidt lys som muligt, så man her har et sted i byen, hvor lysforureningen, som mange kalder det, bliver mindre, og hvor man tydeligt kan mærke skiftet mellem nat og dag.

Det betyder også, at Christiania er et af de steder i byen, hvor man faktisk kan se stjernehimlen. Ikke så tydeligt som f.eks. midt i Naturpark Amager eller langt uden for byen, men nok til at der er langt flere stjerner at studere end få hundrede meter derfra på Christianshavns Torv f.eks.

Det betyder også, at der midt i byen et sted, hvor man kan få lov at mærke mørket og døgnets naturlige rytme året rundt – en sjældenhed i en storby.

Foto: Stine Trier Norden