Steder
Kineserbyen
Der er fuglefløjt i trætoppene, søndagsro i de blomstrende haver, legende børn og sol på de gulkalkede facader. Det kunne have været en dansk landsby, men Kineserbyen – der hedder sådan på grund af husenes farve – ligger det mest uventede sted i byen.
Mellem Vesterbro og Kalvebod Brygge ligger DSB’s enorme Centralværksted. En slags ingenmandsland på størrelse med 70 fodboldbaner i byens hjerte, jernbanespor, vilde blomster, udrangerede togvogne, store værkstedsbygninger. Og så – i et hjørne af det hele – den idyl, som er Kineserbyen eller Den Gule By, som den også kaldes.
Bygningerne stammer fra 1909 og blev bygget til den del af DSB’s personale, der skulle kunne rykke ud med få minutters varsel, hvis der opstod problemer som afsporinger, skinnebrud og den slags. Derfor var der også installeret alarmer i hvert enkelt af hjemmene, så der var garanti for hurtig udrykning.
Engang var området en af Københavns største arbejdspladser, nu virker det lidt forladt, her midt på den forvirrende Otto Busses Vej, opkaldt efter en tidligere maskindirektør, der spillede en vigtig rolle for damplokomotivets udvikling.
En af vejene herind går gennem en tunnel oppe fra den travle Enghavevej. Tunnelen er lav og overmalet med graffiti, og det er som at forsvinde ned i et af kaninhullerne fra ’Alice i Eventyrland’ og dukke op et helt andet sted, når man for enden af mørket misser med øjnene og står i den gule tidslomme.
Man skal ikke tage hertil for aktiviteternes skyld, selv om her er en lille legeplads og borde og bænke til mad, men for fornemmelsen af at have opdaget en særlig plet i København, som tiden har glemt.
Foto: Søren Rud
