Steder
Byhumle på Postgrunden
København har fået sin første egentlige byfarm. På Postgrunden har projektet Byhumle skabt en produktion, hvor humleplanter til ølbrygning skyder metervis i vejret og samtidig danner et frodigt, grøn byrum.
Herlighedsværdien er mindst lige så stor som værdien af høsten, siger folkene bag.
Engang var det centrum for postsorteringen, nu er den gamle postgrund ved Københavns Hovedbanegård blevet et grønt og kreativt opholdssted. Med tiden skal det udvikles til et egentligt bykvarter, men lige nu er her containerby – og Københavns første rigtige ‘urban farm’, et landbrug midt i byen.
Det er projektet Byhumle, som har indtaget grunden med 400 humleplanter i forskellige sorter, som rækker deres grønne ranker op i seks meters højde. Den slags klarer en humleplante på en sæson, ikke så mange dikkedarer der.
Det er stadig usikkert, hvilket bryggeri der skal aftage høsten, og værdien af det grønne byrum er mindst lige så stor som høsten i sig selv, siger Adam Roigart, en af kræfterne bag Studio Debris, som står bag Byhumle.
“Selve produktionen er i høj grad et eksperiment, hvor vi også skal se, hvilke humletyper som bliver bedst. Mikrobryggerierne vil helst have sorter med en karakteristisk smag, så de kan skabe forskellige øltyper og sætte deres præg på dem,” siger Adam Roigart.
10 liter øl om dagen
Engang var det pålagt alle bønder ved lov, at de skulle dyrke humle. Den hurtigtvoksende slyngplantes modne blomsterstande, humlekopper, giver den bitre smag til øl og er dermed med til at balancere maltsmagen, som er sød, og skulle der være øl nok, skulle der masser af humle til.
Godt nok er en enkelt plante i gennemsnit nok til 100 dåseøl af pilsnertypen, men historiske optegnelser viser, at et ølforbrug på ti liter pr. dag ikke har været usædvanligt blandt soldater og andre med hårdt, fysisk arbejde. Det var dog med en betragteligt lavere alkoholprocent end i dag, men humle skulle der til.
Når ølforbruget var så heftigt, skyldes det også, at brøndvandet langt fra altid var så rent, at det var sikkert at drikke. Under brygningen blev vandet til øl kogt op, og selv om videnskaben først opdagede bakterier i 1880’erne, har befolkningen været klar over, at øllet gav færre maveproblemer end vandet.
Men efterhånden som ølproduktionen blev industrialiseret, forsvandt humlehaverne fra det danske landskab og fra byerne. Bryggerierne ville hellere have humle fra Tyskland blandt andet, hvor klimaet var bedre til at sikre en ensartet kvalitet.
Den spirende interesse for mikrobryg de senere år har også sat gang i interessen for humledyrkning igen, men meget viden er gået tabt.
“Derfor må vi prøve os frem,” siger Adam Roigart.
Byhumle har fået en aflægger på DTU, og projektet arbejder gerne sammen med andre, som gerne vil have gang i en humleproduktion og dele erfaringer, gode såvel som dårlige, med sorter og dyrkning.
Vil man selv være en del af byhumleprojektet, kan man kontakte Studio Debris, som står bag, eller følge Byhumle på Facebook.
Høsten er i hus for i år og der brygges nu øl på humlen hos Mikeller/Warpigs i Kødbyen.
Humlehaven er lukket ned og det er endnu ikke besluttet hvor der skal dyrkes humle til næste år. Følg med på Byhumles Facebookside for nyt.
Foto: Søren Rud
