Steder
Haveselskabets have
Vandet klukker fra en af de mange små fontæner. Et rødt egern vimser rundt på den gulkalkede mur, hvor solens flimren gennem trækronerne tegner fine skygger i konstant bevægelse. Haveselskabets have er Frederiksberg Haves diskrete nabo, men har en helt anderledes stemning og fornemmelse af tid og ro.
Det er ikke her, man bliver overhalet af forpustede løbere eller travle cyklister. Faktisk må man slet ikke have cykler med i haven. Dem stiller man pænt fra sig ved indgangen. Haveselskabets have er skabt til adstadig nydelse og inspiration.
Haven, som også kaldes Det Kongelige Haveselskabs Have, har ligget flere steder, før den fik sin plads her neden for Frederiksberg Slot, som ofte dukker op i synsfeltet, når man går rundt i haven.
Jorden var en del af slottets køkkenhave, men da slottet ikke længere skulle være sommerresidens, forsvandt behovet for køkkenhaverne, og haveselskabet rykkede ind.
Fra begyndelsen var haven tænkt som et sted, hvor haveejere kunne finde hjælp og ideer til deres egne haver, og sådan fungerer den også i dag. Og selv om der er en vidunderlig fornemmelse af tidslomme, når man varmer ryg op mod en solbagt bænk med udsigt til springvand, gamle træer og statuer, er det ingen museumshave. Anlæggene fornyes med jævne mellemrum, så også nye idéer og idealer får plads.
Ved indgangen til haven fra Frederiksberg Runddel ligger bygningen med det spøjse navn Brøndsalen. I en periode var her et kursted, og i Brøndsalen kunne gæsterne indtage det efter sigende helbredende kildevand fra brønden.
I dag er Haveselskabets have en kur mod storbystress.
Foto: Scanpix/Mads Jensen
